Bliv royal kommentator på TV2 Nord

Drømmer du om at blive kommentator, og er du vild med kongehuset, så får du chancen, når TV2 Nord sender Royal Run fra Aalborg 2. pinsedag.

Går du rundt med en kommentator i maven og er du samtidig lidt af en royal ekspert, så har du mulighed for at slippe din kommentator løs, når vi på TV2 Nord Salto 2. pinsedag, mandag 21. maj, sender Royal Run fra Aalborg med deltagelse af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.

Din opgave som royal kommentator bliver at guide seerne igennem vores live-sending fra Royal Run i Aalborg med Kronprinsen. Her får du plads i vores kommentatorpanel sammen med vores erfarne royale vært Ingrid Buch, som holder styr på programmet.

Kronprinsens besøg i Nordjylland gennem årene

Vi blænder op på TV2 Nord Salto fra klokken 8.20 og er med når Kronprinsen lander i Aalborg. Vi følger formiddagen igennem Kronprinsen i Aalborg, hvor han skal løbe med i Royal Run eventen i Aalborg. Her ventes over 6.000 deltagere at løbe med Royal Run.

Skriv til os og fortæl, hvorfor du skal være vores royale kommentator og vedhæft et billede af dig selv. 

Du skal sende din beskrivelse til jech@tv2nord.dk og skriv ”royal kommentator” i emnefeltet.

Her kan du se, hvordan det gik for sig, da kronprinsen overraskede en nordjysk skoleklasse, der var i gang med at træne til Royal Run:

 

Seneste nyt

fra Nordjylland