BLOG: Fem ting du kan lære af gamle mennesker

Christian Roar Pedersen har overvejet, om ikke vi skal aflive alle over 65 år. Men så tog han en tur på plejehjem og fandt ud af, at der alligevel er noget de gamle kan bruges til.

Hvis vi følger konkurrencesamfundets logik, burde vi aflive alle over 65 år. Det kan ikke betale sig at have den såkaldte ældrebyrde rendende rundt og belaste økonomien. Vi kan jo ikke konkurrere med kineserne med sådan en klods om benet.

Det er måske lidt overdrevet formuleret, men hvis alt går op i penge, må vi sige, at det ikke kan betale sig at blive gammel.

Nu kunne det jo være, at der er mere i livet end økonomi. Så inden vi afliver alle de gamle mennesker, kommer her fem bud på, hvad du kan lære af dem. 

Budene er lavet på baggrund af talrige plejehjemsbesøg og et utal af samtaler i kirke og hjem med vores aldrende del af befolkningen.

1. Det bliver bedre igen

Når man er ung, tror man, at verden går under, det øjeblik livskrisen indfinder sig. F.eks. når kæresten stikker af med en anden, eller man bliver fyret. Ældre ved, at selvom livet kan byde på megen modstand og lidelse, så kommer der igen et forår efter vinterens mørke.

Alderen giver et perspektiv på problemerne og en livsvisdom, der fortæller, at glæden kan vokse frem midt i sorgen.

2. Du skal dø

Vi vil helst fortrænge det faktum, at dødeligheden er 100%. Det er ikke rart at tænke på, men i mødet med gamle mennesker bliver døden nærværende. Ældre læser dødsannoncerne i avisen, fordi de kender dem, der er døde.

Flere og flere af vennerne ligger på kirkegården. Vi kan se skrøbeligheden hos de ældre. Vi bliver mindet om forfald og død. Og det er godt. For ved at forholde os til døden, forholder vi os til livet. Det slutter en dag. Hvordan vil du bruge dagene?

3. Livet behøver ikke være perfekt

Alle har lagt mærke til, at Hendes Majestæt Dronningen skal have nytårstalen klipset sammen i hjørnet for ikke at bytte rundt på siderne. Sådan kommer der noget med alderen. Små skavanker eller særheder. Alligevel holder vi jo af de gamle. Også selvom de har pletter af brun sovs på skjorten og beskidte negle. 

Måske vi også kan lære at holde af os selv som skrøbelige, uperfekte mennesker. Det kunne tage lidt af vores stress og høje krav til os selv.

4. Kærligheden kan vare ved

Mange af dem, jeg begraver, har været gift i en menneskealder. Det er der noget smukt ved. Det er så yndigt at følges ad, som vi synger i Grundtvigs berømte bryllupssalme. Den ene færdiggør den andens sætninger. Vi kan ikke tænke den ene uden at tænke på den anden. To er blevet til ét gennem mange år sammen.

I en skilsmissetid som vores er det vigtigt at blive mindet om, at kærligheden faktisk kan vare ved.

5. Taknemmelighed

Taknemmeligheden bliver større med alderen. Ofte skal der ikke så meget til. En fugl ude på græsplænen, et besøg fra børnene eller en god film om aftenen. Hvor ofte husker vi andre at sige tak for livets små mirakler? Og det store mirakel: At vi slår øjnene op om morgenen.

Måske er det alligevel en dårlig ide at skyde alle de gamle? Måske er det konkurrencesamfundet, vi skal skyde?

Om bloggeren

Christian Roar Pedersen er sognepræst i Hals og Hou samt mediekonsulent i Aalborg Stift. Han er en mand, der kan lide at gå i kjole og tænke over livet. Mødet med andre mennesker over en kop kaffe til en fortrolig samtale er afgørende for ham. Christian er migrant fra Fyn, men er efter ti år blevet delvist accepteret i Nordjylland. Han blogger om livet, kærligheden og meningen med det hele. Og lidt om løb, øl og kage.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland