Alle i Aalborg kender dem: De perfekte bryster. Pludselig kommer de rundt om hjørnet, når man går på Boulevarden eller cykler på Vesterbro. De er kæmpestore. Gigantiske. Man kan ikke undgå at se dem. Bang! Så er de der. Ind imellem vover de sig også helt over til Nørresundby, hvor de kommer svingende rundt om hjørnet og bliver klasket op i hovedet på én. De er helt nøgne.

Brysterne er på busserne. De gør reklame for en plastikkirurgisk klinik. De blottede bryster har skabt en del debat. For hvad er det for idealer, unge og alle vi andre får, når vi ser den perfekte symmetri og vægtfordeling, som ikke findes i den virkelige verden?

Nedenunder er det pornoens verden, der spøger. Den verden hvor kvindernes baller, bryster og læber skal have bestemte mål. Og vi mænd skal være veludstyrede, veltrænede og ligne en tyr.

Dét, der kan måles og vejes

Pornoidealerne er præget af det, der kan måles og vejes. Det gælder kroppenes mål og vores formåen. Tal er godt. Og høje tal er bedst. Det er naturvidenskabens sprog, der gøres brug af.
Denne tankegang har sneget sig ind i vores intime liv med hinanden. Hvor ofte, hvor længe, hvor mange? Vi kender alle til at tænke sådan, og hvis vi skulle være i tvivl, er der nok en brevkasse eller en terapeut, der kan hjælpe os med at få tallene opad.

Kroppen er selvfølgelig ikke ligegyldig. Vi lægger alle sammen mærke til den. Problemet er bare, at vi ikke kan bruge naturvidenskabens sprog, hvor alt kan måles og vejes, til at beskrive vores kærlighed.
Pornoens sprog er fattigt. Spændende og ophidsende, men fattig!

Kærlighed på valentinsdag

Den 14. februar fejrer vi valentinsdag. Det er kærligheden, vi fejrer den dag med blomster, chokolade og vin til den udkårne. Egentlig er dagen opkaldt efter en kristen martyr, der blev halshugget, fordi han trodsede de romerske myndigheder og viede mennesker trods et forbud.

Det er fantastisk med en dag om året, hvor vi fejrer kærligheden. Den kærlighed, der er så svær, fordi den kan gå i stykker, og man kan blive såret. Den kærlighed, der er så smuk, fordi to kan blive til et. Den kærlighed, der kan holde en livstid. Den kærlighed, der bliver ved med at elske, selvom brysterne hænger, maven vokser og håret forsvinder fra issen.

Når vi skal beskrive kærlighed, har vi brug for poesiens sprog. Her rækker tal og mål ikke. Det er derfor, vi synger med på alle kærlighedssangene.

Emil Aarestrups kærlighed

Når vi skal vi beskrive den smukke og skrøbelige kærlighed, kan vi med Emil Aarestrup sige:

Hold fastere omkring mig

Med dine runde Arme;

Hold fast, imens dit Hjerte

Endnu har Blod og Varme.

Kærlighed i Grundtvigs ord

Eller vi kan fornemme det rigtige i Grundtvigs ord:

Med Kjærlighed Døden

Dog aldrig faaer Bugt,

Som Kulden af Gløden,

Den jages paa Flugt

Dybden af den kærlighed, der tør elske, selvom alt forandrer sig, og vi skal sige farvel til alle vore kære, kan ikke måles med et målebånd. Men vi kan synge om dem, skrive om den og mærke den i hjertet.

Måske kan det virke tryggere med alt det, der kan måles og vejes. Det kan synes mere håndgribeligt. Men pornoens sprog er som sagt fattigt. Vi har brug for noget uforudsigeligt, der kan slå benene væk under os og forandre vores liv for altid. Vi har ikke brug for perfekte bryster.

Så kære unge mand: Inden du spørger dig selv, hvor store din kærestes bryster skal være, så overvej at skrive et digt i stedet!