Jeg elsker Poul Anker Bechs malerier! Så enkelt kan det siges. Hver gang, jeg ser nogle af hans værker, så er det altid lidt som om at komme hjem. Hjem til Nordjylland. Hjem til Vendsyssel. Jeg aflægger altid gerne Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring et besøg, når jeg alligevel er på de kanter for lige at se, om der skulle være kommet nye værker med Bech siden sidst.

For nogle uger siden var jeg til en konference på Hotel Nyborg Strand, og dér hænger der også store værker af Poul Anker Bech rundt omkring. Så selv helt ovre på Fyn kan Bech straks få én til at føle sig hjemme igen.

Det umiddelbart banale og det udefinerbare

For nogle år siden interviewede journalisten og forfatteren Charlotte Rørth mig til Nordjyske Stiftstidendes portrætserie ”Mennesket”. Og i hendes forsøg på at blive lidt klogere på min vej fra kejtet søndagsskoledreng i Hirtshals til medlem af Det Etiske Råd faldt snakken også på Poul Anker Bech og på, hvordan flere af hans finurlige værker og hans vendsysselske hverdagsrealisme har været med til at inspirere mig i mit liv. For mig forstod Bech på en særlig måde at blande det umiddelbart banale med det udefinerbare.

Jeg er langt fra ene om at være vild med Poul Anker Bechs malerier. Folk valfarter til udstillinger med hans værker, og hans malerier sælges for mange tusinde kroner rundt omkring på gallerier og på kunstauktioner. Hvorfor er folk vilde med Poul Anker Bechs billeder? Jeg tror, svaret på det spørgsmål er det samme som svaret på, hvorfor der altid er udsolgt, når Niels Hausgaard giver koncert.

Din historie, min historie og vores historie

For mig at se så har Poul Anker Bech og Niels Hausgaard det tilfælles, at de kan fortælle historier - ikke bare tilfældige historier - men historier der på en eller anden måde også er vores egen historie. Din historie, min historie og vores historie.

Desværre har vi ikke Poul Anker Bech i blandt os længere, men historien om det Vendsyssel, han oplevede og formidlede gennem penselstrøgene, lever videre i malerierne. På samme måde med Hausgaard, når han f.eks. synger om Marie i ”Maries Efterår”, så er billedet af den ældre kvinde, der sidder i stuen med hænderne på Biblen, og fluen der snurrer i køkkenvinduet og gerne vil ud samtidig med, at klokken slår tiden i stykker. Så malerisk og indholdsmættet at mange af os helt sikkert kan se vores egen oldemor eller bedstemor lyslevende foran os i Hausgaards beskrivelse.

Barndommens Vendsyssel

På samme måde som Niels Hausgaard er historiefortæller både i og mellem sangene, sådan var Poul Anker Bech også historiefortæller gennem sine malerier. Det mest fascinerende ved Bechs malerier er, at han på den ene side gengiver virkeligheden, som vi ser den - eller som vi husker den fra barndommens Vendsyssel f.eks. med røde grønthøstere og røde transformatorstationer rundt omkring i landskabet - men på den anden side er der også en anden virkelighed i hans malerier - en mærkelig, forunderlig, uventet og skæv virkelighed, som tvinger iagttageren til at tænke videre over, hvad der sker på malerierne.

Bech viser os landskabet, som vi ser det, men samtidig er der også altid en anden dimension i hans malerier, en dimension, der appellerer til vores mere uhåndgribelige erfaringsunivers af erindringer, drømme, tanker og forestillinger. Bech er ikke sådan ligetil, man kan altid grave et spadestik dybere i fortolkningen af hans værker, og det er sammen med genkendelsens glæde i de vendsysselske motiver noget af det, som jeg sætter allermest pris på ved hans malerier.