Bølgekraftanlæg søsat i Frederikshavn

I flere år har Crestwings bølgeenergianlæg Tordenskiold været strandet i en hal i Sæby. I dag blev anlægget søsat og er nu klar til at blive testeti bølgerne i Kattegat.

Det var en glad direktør for Crestwing, Ruth Bloom, som på kajen i Frederikshavn kunne se sit store bølgekraftanlæg, Tordenskiold, ligge stabilt i vandt i havnen. 

- Det er en fantastisk stor dag. Kun en digter kan beskrive med ord, hvor stort det her er.

Ruth Bloom har arbejdet med bølgeenergianlægget i 13 år. Anlægget er lavet af Ruth Blooms nu afdøde mand Henning Pilgaard, og da han døde for 2 år siden, besluttede Ruth Bloom at videreføre projektet.

Der kan være hjælp på vej til Crestwings strandede bølgeenergiprojekt i Sæby.

Det har imidlertid været en hård kamp, at nå til at få Tordenskiold søsat. Ruth Bloom har manglet de sidste midler til det, men de er nu kommet i hus. 

Crestwing har fået ti millioner kroner i støtte fra Energinet, men da regeringen afskaffede af PSO-afgiften forsvandt muligheden for yderligere offentlig støtte, og den 30 meter lange og syv meter bredde prototype var længe strandet i en hal i Sæby. 

Med søsætningen i dag er Tordenskiold klar til at blive testet i havet. Anlægget skal placeres nord for Hirsholmene, hvor der i et års tid skal udføres tests i bølgerne. 

Sæby-virksomheden Crestwing har endnu ikke opgivet at få deres bølgeenergianlæg Tordenskiold i havet

Hvis testene i Kattegat går efter planerne, er hensigten at bygge et anlæg, som er dobbelt så stort som Tordenskiold. Det anlæg skal placeres i Nordsøen. Det projekt kræver yderligere 45 millioner kroner at udvikle.  
 


Seneste nyt

fra Nordjylland