Hvilket dyr vil du helst møde i naturen?: Børn tegner deres bud

Hjortdal Dyrefarm holdt fredag tegnekonkurrence, hvor børn skulle tegne deres bedste idé til, hvilket dyr de gerne vil møde i naturen.

Hvilket dyr vil du helst møde i naturen?

Sådan lyder tegnekonkurrencen til børnene, der her i efterårsferien besøger Hjortdal Dyrefarm ved Slettestrand.

Og det har masser af børn benyttet sig af. Alle de flotte tegninger hænger lige nu i dyrefarmen, hvor folk kan se dem udstillet i vinduet, men der er stadig mulighed for at være med i konkurrencen, den slutter nemlig først på søndag eftermiddag.

Her finder man vinderen via lodtrækning blandt de mange tegninger. Første præmien er entre til Dyreparken for 4 personer i en familie hele næste år.

Ifølge ejer af Hjortdal Dyrefarm Susanne Vittrup er det fri fantasi, men man kan også gå en tur rundt i dyreparken og finde inspiration til hvilket dyr man kunne tænke sig at møde i naturen.

Og ifølge Susanne Vittrup er favoritdyret dyreparkens egen polarræv, men en anden stor favorit er aben, der har et par unger hængende på ryggen, så hvis man er heldig, kan man også få et blik af dem.

Ellers har Hjortdal Dyrefarm været godt besøgt her i efterårsferien, især af børn med bedsteforældre.


Seneste nyt

fra Nordjylland