Brand i campingvogn på nordjysk campingplads: 63-årige kvinde brændt inde

En 63-årig kvinde er død i en brand på en campingplads i Hvalpsund.

En 63-årige kvinde fra Viborg er lørdag aften død i en brand i en campingvogn på Hvalpsund Familie Camping.

Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Nordjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 21:45, hvor ægtefællen fandt kvinden i campingvognen.

- Ægteparret havde været til fest i løbet af eftermiddagen. Kvinden gik før hjem og var i campingvognen, og indebrændte som følge af branden, oplyser Bent Højgaard.

Kvindens ægtefælle havde opholdt sig hos nogle venner, og var på vej hjem, da branden startede.

- Han blev efterfølgende kørt til hospitalet og behandles blandt andet for chok, forklarer vagtchefen.

Nordjyllands Politi ved endnu ikke, hvordan branden er opstået.

I løbet af søndagen skal brandstedet undersøges af efterforskere, brandteknikere og retslæger og er indtil da afskærmet.

Chokeret mand så vognen i voldsom brand

Seneste nyt

fra Nordjylland