Brand i sommerhus i Strandby

Sommerhuset har fået svære røgskader og tagkonstruktionen er delvist beskadiget.

Nordjyllands Beredskab blev fredag kort før middag kaldt ud til en brand i et sommerhus på Kløvermarken i Strandby nord for Frederikshavn.

Beredskabet fik meldingen om branden klokken 11.36.

- Slukningen gik som den plejer at gå. Vi fik slukket branden, ryddet op og sikret os, at der ikke var mere, der var røg eller gløder i, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Ib Nielsen.

En elinstallation i bryggerset var kortsluttet, og det er sandsynligvis det, der var årsag til branden. Det meste af huset blev fyldt med røg og lofterne i bryggerset brændte helt væk. Derudover var noget af tagkonstruktionen også også blevet beskadiget ved branden.

Huset er i øjeblikket udlejet, og de nuværende lejere var ikke i huset, da branden opstod. De er blevet orienteret om situationen, og får noget andet at bo i, oplyser indsatslederen.


Seneste nyt

fra Nordjylland