To brødre varetægtsfængslet for misbrug og voldtægt af lillesøster

Gennem tre år blev en lille pige ifølge sigtelse udsat for gentagne voldtægter og andet seksuelt misbrug af sine stedbrødre, som nu er varetægtsfængslet i 14 dage.

To brødre, som i dag er 27 og 28 år, er onsdag formiddag blevet varetægtsfængslet i 14 dage efter et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Her var de sigtet for gentagne tilfælde af seksuelt misbrug af deres stedsøster i en periode fra 2006-2009. 

Misbruget begyndte ifølge sigtelsen, da pigen var bare seks år, og hendes stedbrødre var 15 og 16 år. Misbruget fortsatte de næste tre år. 

Den ene bror er sigtet for at have tvunget pigen til at tage fat om sin penis og udføre oralsex på ham i flere tilfælde fra 2007 til 2009. 

Den anden bror er sigtet for '5 til 10 gange' fra 2006 til 2009 at have gennemført samleje med pigen, tvunget hende til oralsex og for at have berørt hendes kønsdele og slikket hende i skridtet. 

Misbruget er ifølge sigtelsen, der blev læst op i retten, foregået på en adresse i Frederikshavn. Brødrene blev anholdt i går. 

Anklager Peter Rask begærede herefter dørene lukkede, det efterkom dommeren. Brødrene nægter sig skyldige i sigtelsen. 

To mænd er varetægtsfængslet for overgreb mod deres stedsøster

 


Seneste nyt

fra Nordjylland