Flere busruter udgået onsdag morgen: Se her hvilke

Flere ruter er udgået onsdag på grund af Hjørring CityBus' konkurs. Foto: Joakim Brader

Hjørring Citybus gik tirsdag konkurs, hvilket betyder, at flere af NT's busruter ikke kører onsdag morgen.

Flere af Nordjyllands Trafikselskabs busruter kører ikke onsdag morgen, på grund af Hjørring Citysbus konkurs. Det var hele 26 busruter, der skulle findes erstatning for tirsdag aften, da konkursen blev meldt ud. Det lykkedes ikke helt for Nordjyllands Trafikselskab. 

- Det var rigtig mange busser, der skulle finde med meget kort varsel. Det lykkedes at finde rigtig mange, men der vil altså være ruter, der er her til morgen er udgået, fortæller Gine Petersen presseansvarlig ved Nordjyllands Trafikselskab. 

Ruter der er udgået:

  • 202
  • 78 - Sporadisk kørsel
  • 409
  • 414
  • 801
  • 803
  • 804
  • 810
  • 811
  • 812
  • 820
  • 830
  • 832
  • 852
  • 42/72

Borgere, der skal rundt i Frederikshavn, skal være ekstra opmærksomme her til morgen, da en hel del bybusser også er ramt af konkursen og derfor er udgået. 

Bybusser i Frederikshavn der er udgået: 

  • FR13
  • FR5
  • FR4
  • FR3
  • FR2
  • FR1

- Vi arbejder hårdt på at finde løsninger på de udgåede busruter. Vi håber, at løsningerne er fundet, så alle busser kan køre som normalt torsdag morgen, siger Gine Petersen fra Nordjyllands Trafikselskab.  

Buspassagere kan følge med i hvilke ruter, der er udgået her. 

Rejsegaranti redder strandede passagerer

Nordjyllands Trafikselskab har en rejsegaranti, der også gælder i denne situation, oplyser Gine Petersen. Hvis man som passager strander et sted, hvor en rute skulle være afgået fra, og der er mere end 20 minutter til næste bus, så kan man tage en taxa på NT's regning. Man må dog ikke kører mere end 50 kilometer. 

Man skal selv lægge ud for taxaen og efterfølgende udfylde et skema på NT's hjemmeside, hvorefter de vil refundere udgifterne. Husk at gemme taxabonnen. 

Man kan også få refusion på kørsel i privat bil, der gælder statens kilometertakst. 

Flere nyheder fra TV2 Nord