Tirsdag er en ny udstilling på Aalborg Historiske Museum åbnet. Den hedder "Folk og fabrikker" og tegner et portræt af det Aalborg, der i mange år var kendt som "byen med de rygende skorstene".

Det er perioden 1950-1970, der er i centrum, og Aalborg var på det tidspunkt et virvar af store og små fabrikker. Der var de store: Aalborg Portland, C.W. Obel, Aalborg Spritfabrik og Aalborg værft. Men også en hel masse små, der fremstillede fjernsyn, klædesko, flødeis, gadekoste og alt derimellem. 

Industribyen Aalborg var kendetegnet ved tung industri og ufaglærte arbejdere, og Aalborgs befolkning var generelt dårligere uddannet end danskerne generelt var i perioden. 

Det var en by, der morgen og aften var præget af de fløjter, der over hele byen markerede arbejdets begyndelse og ophør, og en kvinde, der fik arbejde på C.W. Obels Tobaksfabrik omkring 1950 husker stemningen og den specielle lyd.

- Hvis man kom oppe fra broen, og den tudede første gang, så vidste vi, at så skulle vi til at skynde os. Dengang der var der jo mange, for eksempel værftet, der tudede. Jeg syntes, det var sådan en god fornemmelse der om morgenen og så over broen, når vi kom alle sammen og skulle på arbejde, cyklende. Man havde sådan ligesom et sammenhold med andre arbejdspladser og sådan noget.

Nu kan "byen med de rygende skorstene" kun opleves på Aalborg Historiske Museum, for Aalborg anno 2016 er en by, der er vendt helt på hovedet. Kun 15 procent af Aalborgs befolkning arbejder i dag med industri mens 60 procent arbejder med administration er service.