Campingvogn væltet på motorvejen ved tunnellen

Der er ingen meldinger om personskade, men trafikken lider.

Der er i øjeblikket lang kødannelse på motorvejen lige nord for Limfjordstunnellen. En bil med en campingvogn er væltet og spærrer for halvanden vognbane. Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi kan trafikken godt passere, men man skal nok væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Der er kødannelser i både syd-og nordgående retning nord for tunnelen.

Falck er på stedet, og er i fuld gang med at rydde op.

Flere nyheder fra TV2 Nord