Canadiere mødes i lokalbrag

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Nordjyske ishockeyfans kan gæde sig til et højspændt fredagsopgør mellem White Hawks og Pirates, som slås i toppen af ligaen. Kampen bliver det første møde mellem klubbernes to canadiske stjerner.

Aalborg Pirates og Freerikshavn White Hawks er for alvor gået i udbrud. De to nordjyske ishockeyhold har lagt sig helt i toppen af ligaen. Aalborg Pirates er i spdsen med 54 point, mens frederikshavnerne er lige efter med 53 point. Derefter er der et lille hul ned til SønderjyskE, der ligger med 46 point.

Samtidig byder kampen på et møde mellem de to klubbers NHL-stjerner, Colin Greening og Zach Smith. De to er normalt klubkammerater i Ottawa Senators, men fredag står de altså ansigt til ansigt i Gigantium.

Det seneste lokalopgør var 23. november i Frederikshavn, hvor de aalborgensiske gæster kunne rejse hjem med en sejr på 3-0. En tiltrængt revanche efter årets første lokalopgør 23. oktober, der endte med storsejr på 6-0 til White Hawks.

Frederikshavn White Hawks spiller årets sidste kamp lørdag, hvor Herning kommer på besøg, mens Pirates lørdag aften spiller ude mod Odense, inden de kan fejre nytår.

Flere nyheder fra TV2 Nord