Cykel-millioner på vej

Cyklisterne skal trække over den nye cykel - og gangbro i Aalborg, mener Cowi. Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Der er netop indgået en bred politisk aftale mellem partierne i forligskredsen om "En grøn transportpolitik", og aftalen betyder, at der er mange millioner kroner på vej til nordjyske cykelprojekter.

Parterne ønsker at forbedre forholdene for cyklister over hele landet, så cyklen bliver en mere attraktiv, udbredt og sikker transportform til både pendling og fritid.

Med denne aftale udmøntes i alt 143,8 mio. kr. i cykelpuljen og skal blandt andet bruges som medfinansiering af projekter i kommuner,
virksomheder og organisationer.

Blandt de mange cykel-projekter, som nu ser ud til at nyde godt af de mange penge, er projekt Aalborg Cykelby, som får 10.2 millioner kroner. Frederikshavn Kommune får 4.5 millioner kroner til Danmarks mest cykelvenlige skole, Rebild Kommune får 400.000 kroner til cykelfremme, mens Aalborg Universitet for 1.2 millioner kroner til "Krydsløsninger for cyklister, anvendelse af konfliktteknik til vurdering af forskellige løsningers sikkerhed".

Flere nyheder fra TV2 Nord