Danmarks største arrangement for ledere

100 talere, heriblandt en af verdens førende ledelsesguruer, diskuterer personaleledelse og praktisk Human Ressource, når Danmarks hidtil største arrangement om ledelse finder sted i Aalborg 5. og 6. november.

- Arrangementet er et af de største og mest ambitiøse ledelses- og HR-initiativer i mange år. Der er behov for fokus på god ledelse og på HR - især nu, hvor vi står over for et markant skifte. Efter mange år med faldende ledighed og økonomisk vækst byder den kommende tid på store omstillinger. Det stiller store krav til ledelsen og HR-funktionen i mange virksomheder, siger en af Danmarks mest markante professorer inden for ledelse, Steen Hildebrandt fra Århus Universitet

Konferencens absolutte hovedtaler er professor på Harvard Business School, Rosabeth Moss Kanter, en af de mest toneangivende ledelsesguruer i verden. Hun er tidligere redaktør af Harward Business Review og er på The Times liste over de 50 mest indflydelsesrige kvinder i verden.
/ritzau/

Flere nyheder fra TV2 Nord