Dansk forward forlader Frederikshavn White Hawks

Frederikshavn White Hawks' sæson er forbi, og en af klubbens danske forwards har derfor spillet sin sidste kamp for høgene.

Frederikshavn White Hawks meldte tirsdag morgen ud, at cheftræner Mario Simioni stopper i klubben, og ifølge Herning Folkeblad er en af høgenes danske forwards også fortid i klubben.

Herning Folkeblad skriver, at den 24-årige forward Joachim Linnet forlader Frederikshavn White Hawks og skifter til barndomsklubben Herning Blue Fox, som han spillede for, indtil han skiftede til den nordjyske klub for to sæsoner siden.

Joachim Linnet har været en stabil pointproducent i sin tid i Frederikshavn. Han blev noteret for 16 mål og 26 assists i 105 Metal Liga-kampe for den nordjyske klub.

I sidste sæson spillede Joachim Linnet tre landskampe for Danmark.

Hverken Herning Blue Fox eller Frederikshavn White Hawks har indtil videre bekræftet klubskiftet.


Seneste nyt

fra Nordjylland