De nordjyske havne bygger ud: Investeringer for milliarder

Tre store havnebyggerier er i gang. Byggerierne skaber arbejdspladser og havnene sikrer fremtiden for søfart og industri i områderne. I alt investeres der for halvanden milliard kroner i havnebyggerierne.

Der bygges ud på de tre store havne i Nordjylland. Hanstholm, Frederikshavn og Skagen investerer til sammen halvanden milliard kroner i havnebyggerierne.

Hanstholm Havn får ny indsejling, ny kaj og havnebassinet skal uddybes, og der kommer mere bagland til fiskeindustrien.

- Det er tiltrængt. Vi er større og større både. Men også med alt det service, der følger med, siger Joe Poulsen, der er fisker i Hanstholm. 

Havneudvidelsen i Hanstholm koster en halv milliard kroner, og skaber 450 nye arbejdspladser.

quote Den her havn har en landingsværdi af fisk på cirka en milliard om året

Niels Clemensen, havnedirektør i Hanstholm

- Den her havn har en landingsværdi af fisk på cirka en milliard om året, og inden den er blevet forarbejdet og sendt af sted i lastbiler til Europa, jamen så er vi opppe på cirka to og en halv milliard i eksportværdi, siger havnedirektør i Hanstholm Niels Clemensen.

Også i Frederikshavn er byggeriet godt i gang. Det nye havneareal bliver 330.000 kvadratmeter. Første etape er snart færdig, og anden etape er også på tegnebrættet. Der er nemlig rift om pladsen på havnen.

quote Vi er porten til Skandinaven og ud til Atlanten. Og vi lever af og med og ved havet, og har gjort det i mange år.

Birgit Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune, socialdemokratiet

 - Der er for eksempel et stort skrotfirma på godt dansk, der kommer ind og skal have 290.000 kvadratmeter, og dem har vi lavet kontrakt med. Og så er der næsten ikke noget tilbage i etape et. Så bliver vi jo nødt til, når vi har nye produktionsvirksomheder og andre maritime virksomheder, der banker på, så er vi nødt til at udvide, så de kan være her, siger borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Hansen (S).

I Skagen er den største udvidelse nogensinde netop færdig. Men også her skal havnen bygges yderligere ud.

- Vi er porten til Skandinaven og ud til Atlanten. Og vi lever af og med og ved havet, og har gjort det i mange år. Det er så stor en del af vores dna, forklarer borgmester Birgit Hansen.


Seneste nyt

fra Nordjylland