De statslige arbejdspladser er populære

Der er stor interesse for de statslige arbejdspladser, som flyttes fra hovedstaden til Nordjylland. Både Brønderslev og Hjørring Kommune har fået mange ansøgninger til de nye stillinger.

Interessen for de statslige arbejdspladser, der flyttes fra København til Nordjylland, er stor. Mange vil gerne have de nye stillinger, og både Hjørring og Brønderslev Kommune har fået masser af ansøgninger til de henholdsvis 70 og 38 nye stillinger.

Dermed håber borgmestrene også, at man nu kan mane fordomme om, at der mangler kvalificeret, nordjysk arbejdskraft til jorden. De mener ikke, at der går viden tabt, når arbejdspladserne rykker fra hovedstaden til Nordjylland.

- Jeg er ikke så nervøs for det. Jeg synes faktisk, at det er en rigtig god idé med hensyn til at få mere viden ud i hele landet, i stedet for at det bare er centraliseret et sted, siger borgmester i Hjørring, Arne Boelt.


Seneste nyt

fra Nordjylland