Debat: For få praktikpladser til elever på erhvervsuddannelser

Regeringen vil have hver fjerde folkeskoleelev til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. I dag er det kun hver femte, der starter på en erhvervsuddannelse. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

For få vælger erhvervsuddannelserne, og det giver mangel på arbejdskraft. Alligevel står flere elever på erhvervsskolerne uden praktikplads.

- Vi står i et dilemma, for vi skal ud og finde flere elever, fordi Danmark mangler arbejdskraft. Samtidig står vi med nogle elever, der går i praktikcentret. Det er et paradoks, vi står med til daglig.

Sådan lød det fra Keld Skovsgård, der er vicedirektør på Tech College Aalborg, i torsdags i debatprogrammet Fokus. Han hentyder til, at 52 elektrikerlærlinge i Aalborg står uden en praktikplads og i stedet må gå i skolepraktik. Det samme gælder 18 elektrikerlærlinge i Hjørring. I alt mangler 300 nordjyder lærlingepladser.  

Erhvervsskoleeleverne er ellers eftertragtede blandt virksomhederne. Manglen på faglærte er så stor, at Dansk Industri har slået alarm. 45.000 stillinger mangler på landsplan, og flere virksomheder kan ikke få besat deres stillinger. 

Det burde være et krav, at en virksomhed skal have lærlinge for at kunne byde på en opgave.

Anders Frost, Erhvervsskolernes Elevorganisation

- Det starter allerede ved folkeskolen. Vi mener, at vi skal tilbage til det praktisk faglige. Man skal allerede i folkeskolen give eleverne smagen for, at der er et alternativ til gymnasieuddannelsen. Man kan også vælge en erhvervsuddannelse, sagde Henrik Hagens, der er næstformand i Dansk Industri Aalborg, i programmet Fokus.

Anders Frost, der er bestyrelsesformand i Erhvervsskolernes Elevorganisation, deltog også i debatten. Han så gerne, at der er konsekvenser for de firmaer, der ikke tager nok lærlinge:

- Det burde være et krav, at en virksomhed skal have lærlinge for at kunne byde på en opgave. En social klausul vil være vejen frem, sagde han torsdag,

Men pisk frem for gulerod er ikke vejen frem ifølge Henrik Hagens:

- Jeg er meget imod sociale klausuler. Jeg synes ikke, tvang er den rigtige vej. Det kan give bureaukrati, og det kan også give en usikkerhed på den lange bane.

I Norge er uddannelsesstrukturen på erhvervsskolerne bygget anderledes op end i Danmark. De norske elever er på skolen i to år, før de skal ud i virksomhederne. I Danmark er eleverne kun på skole i 20 uger, inden de bliver sluppet ud på arbejdsmarkedet, og det kan være for tidligt for nogen:

- Det er ikke altid nok for virksomhederne, at eleverne kun har været i gang i 20 uger, inden de starter i virksomheden. Det kan være en vej frem at gøre som i Norge, for så vil eleverne få mere ro på skolen, og der vil være mere tid til, at de kan lære hinanden at kende, sagde Keld Skovsgård fra Tech College i torsdags.

Jeg tror på stolthed. Jeg tror på, at vi skal nå dertil, hvor man er stolt af at tage en erhvervsuddannelse.

Henrik Hagens, Dansk Industri Aalborg

Hvis det står til Henrik Hagens fra Dansk Industri, så er det ikke længere skoletid, men et nyt ry til erhvervsskolerne, der vil hjælpe:

- Jeg tror på stolthed. Jeg tror på, at vi skal nå dertil, hvor man er stolt af at tage en erhvervsuddannelse, lød det fra ham i torsdags.

Se hele debatten i programmet FOKUS her:

Flere nyheder fra TV2 Nord