Del af et dynamisk byrum

Det er ifølge ny masterplan idéen med Musikkens Hus

Musikkens Hus i Nordjylland skal være en del af et dynamisk byrum, der forbinder Aalborgs bycenter med Limfjorden omkring tre pladsdannelser.

Det er hovedidéen bag den masterplan for musikhusgrunden, som det østrigske arkitektfirma COOP Himmelb(l)au netop har præsenteret for Realdania. Og det er den plan der nu bliver givet videre til Aalborg Kommune.

Masterplanen, som er bestilt og finansieret af Realdania, er udarbejdet for at sikre, at befolkningen i Nordjylland får et attraktivt område, der skaber en ny dimension i omgivelserne ud til Limfjorden, og at Musikkens Hus får en optimal placering på grunden.

Superflot

- COOP Himmelb(l)au er kommet med et visionært, gennemtænkt og superflot forslag, som vi i Realdania hilser meget velkomment. Vi vil nu præsentere forslaget for Aalborg Kommune, der kan arbejde videre med forslaget til den masterplan, der skal indgå i udarbejdelsen af en lokalplan for området. Det siger direktør Hans Peter Svendler fra Realdania. Han fortsætter:

- Masterplanens hovedidé vil efter vores opfattelse virkelig bringe liv og fornyelse til denne del af Aalborg by og Limfjorden.


Seneste nyt

fra Nordjylland