Dement mand er væk i Svenstrup: Politiet beder om hjælp

En 75-årig dement mand har forladt det plejehjem, han bor på i Svenstrup.

Opdateret klokken 00.05: Jens Poulsen er fundet i god behold og er tilbage på plejehjemmet. Han blev fundet gående på vejen omkring Godthåb.

Sent mandag aften er der kommet en melding fra Nordjyllands Politi om en bortgået dement mand. 

Der er tale om 75-årige Jens Poulsen. Han har forladt plejehjemmet Runddyssen i Svenstrup, og han er altså ikke i stand til at tage vare på sig selv. Derfor beder politiet nu borgere i og omkring Svenstrup om at være opmærksomme. 

Jens Poulsen beskrives som 75 år gammel og 170 centimeter høj. Han har gråt hår og er iført en hvid skjorte og en blå sommerjakke. Politiet oplyser desuden, at Jens Poulsen er godt gående, og han kan derfor være nået vidt omkring. 

Norjyllands Politi opfordrer derfor borgere i området omkring Svenstrup til at være opmærksomme, og de opfordrer også folk til at tjekke udhuse og skure for at se, om Jens Poulsen skulle have søgt tilflugt der. 

Hvis man ser Jens Poulsen bedes man kontakte Nordjyllands Politi på teleofn 114. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland