Det er et tab, når undervisning i svensk og norsk halter, mener nordjysk medlem af Nordisk Råd, Orla Hav, som med baggrund i en ny nordjysk undersøgelse, der viser, at netop nordiske sprog ikke er højt prioriteret i folkeskolen.
Det kniber med undervisningen i norsk og svensk, fordi faget bliver nedprioriteret af underviserne, som ofte ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at varetage undervisningen i nabosprogene.
Det er en af konklusionerne i det projekt, der nu har sikret de to UCN-dimittender prisen som årets bedste bachelorprojekt blandt lærerstuderende.
Det er et tab, at vi ikke er bedre til at udnytte, at vi forstår hinanden på kryds og tværs af grænserne
Og det er konklusioner, der er værd at bide mærke i og handle på. Det mener den nordjyske folketingsmedlem og medlem af Nordisk Råd, socialdemokraten Orla Hav. For det handler blandt andet om, vi kan gå fra at være cirka 5 millioner mennesker, der forstår hinanden til 20 millioner, der forstår hinanden.
- Vi har i høj grad en fælles kulturarv, der er ikke mange brands, der er stærkere end vikingetiden og den har vi fælles med vores norske og svenske venner, så det er et tab, at vi ikke er bedre til at udnytte, at vi forstår hinanden på kryds og tværs af grænserne, siger folketingsmedlem og medlem af Nordisk Råd, socialdemokraten Orla Hav.
Er vi i en tid, synes du, hvor det nordiske samarbejde og forståelse for den fælles nordiske historie, bør få mere fokus generelt?
- Jeg synes, i høj grad at vi bør turde satse på, at vi har et sprogområde, hvor vi er 20 millioner, der forstår hinanden i noget højere grad end, vi gør. Jeg kan godt forstå de faktorer, der gør det svært, at engelsk presser sig voldsomt på, og det er ikke særligt skarp formuleret de krav, der er i folkeskolen, at man skal stifte bekendtskab med norsk og svensk, siger Orla Hav, der mener, det er et plus, at nogle unge forskere nu har beskrevet, hvordan det står til.
Han vil gerne tage emnet med videre på Christiansborg og diskutere, hvordan man skruer op for nordiske sprogområde i folkeskolen.
De to nordjyske UCN-studerende, Line Meldgaard Børjesson og Inge Bro Sørensen kommer i deres projekt ind på, hvilke tiltag der kunne være med til at styrke undervisningen i norsk og svensk i den danske folkeskole. De mener eksempelvis, at højere ambitioner fra Undervisningsministeriet om inddragelse af nabosprog til prøverne kan være givtigt.
De kommer desuden ind på, at der er behov for bedre kompetencer blandt dansklærerne, hvis de skal give bedre undervisning i de andre nordiske sprog. Op mod 40 procent af de lærere, som blev spurgt i undersøgelsen, svarede, at de ikke er kompetente til at forestå undervisning i nabosprog.