Din svampe-guide: Her er de spiselige – og de giftige

Efteråret er ideelt til svampejagt - men du skal passe på. Netop nu er der mange grønne fluesvampe i Nordjylland - og de kan være dødelige.

Du kan roligt plukke løs af mange af svampene, du møder i skoven dette efterår. En del kan nemlig sagtens indgå i din madlavning uden risiko for mavekramper og dét, der er værre.

Men selvfølgelig er der også dem, du skal gå langt udenom.

Her får du en liste over fem svampe, du kan spise – og fem, du skal undgå.

5 svampe, du kan spise

Markchampignon - kan spises
Markchampignon - kan spises

Markchampignon:

Her vokser den: Græsmarker, græsplæner, haver og parker med næringsrig jord. Den vokser ofte i hekseringe eller i små flokke.

Sæson: Juni-oktober. Den vokser talrigt frem, hvis der efter en tør sommer pludselig kommer meget regn.  

Sådan ser den ud: Kugleformet hat med en diameter på 3-8 cm. Hatten er hvid og har små skæl. Overfladen er tør og mat. Tætte og brede brune lameller. Stokken er 3-6 cm høj og 1-1,5 cm i diameter. Svampen har en enkelt hvid, glat og tynd ring omkring stokken umiddelbart under hatten.
Almindelig kantarel - kan spises
Almindelig kantarel - kan spises

Almindelig kantarel: 

Her vokser den: Tæt på træer (ofte bøg, eg, birk og fyr) og på fattig jordbund med sur jord.

Sæson: Juni-november.

Sådan ser den ud: Gul med farvevariation som æggeblommer. Svampen er ca. 3-10 cm høj. Hatten vokser frem hvælvet, men bliver snart tragtformet med en bølget rand. Svampen har nedløbende forgrenede lister under hatten og disse løber langt ned af stokken.
Tragtkantarel - kan spises
Tragtkantarel - kan spises

Tragt-kantarel:

Her vokser den: Løv- og nåleskov, især på fugtig, mosrig morbund.

Sæson: September til når frosten kommer.

Sådan ser den ud: Tragtformet og 2-5 cm høj. Hatten er okkerbrun til gulbrun og ligner farvemæssigt visne blade, og kan derfor være svær at få øje på. Overfladen er rynket og tør med en nedtrykt til navlet midte.
Stor trompetsvamp - kan spises
Stor trompetsvamp - kan spises

Stor trompetsvamp:

Her vokser den: Ældre løvskov, ofte under eg og bøg. Den vokser på kalkholdig, leret jord mellem mosser og vissent løv.

Sæson: August-oktober.

Sådan ser den ud: Gråsort til mørkebrun, med en karakteristisk dyb tragtform og en kruset hatrand, der giver den et trompetlignede udseende. Hatten er 3-7 cm bred og har en filtet/tottet overside.
Karl Johan - kan spises
Karl Johan - kan spises

Karl Johan:

Her vokser den: Løv- og nåleskove - især på mager bund.

Sæson: August-oktober.

Sådan ser den ud: Hatten er 5-20 cm i diameter, men den kan i sjældne tilfælde blive helt op til 25 cm. Hatten er halvkugleformet til hvælvet, brun eller gråbrun med en lidt fedtet overflade. På undersiden af hatten ses de fine runde rør tydeligt. Undersiden er hvid på unge eksemplarer. Efterhånden som svampen ældes, skifter farven over til gullig og ender i en grønlig nuance.

5 svampe, der er giftige

Snehvid fluesvamp - er giftig!
Snehvid fluesvamp - er giftig!

Snehvid fluesvamp:

Her vokser den: Løv- og nåleskove på mager bund - ofte på fugtig tørvebund, især under birk, gran eller eg.

Sæson: August-september.

Sådan ser den ud: Høj, slank og kridhvid svamp. Hatten er halvkugleformet og 2-10 cm i diameter. Den forbliver halvkugleformet til hvælvet længe, og bliver til sidst, når den er moden, helt affladet. Oversiden af hatten er en smule fedtet og glinsende, i regnvejr kan den være slimet.
Grøn fluesvamp - er giftig!
Grøn fluesvamp - er giftig!

Grøn fluesvamp:

Her vokser den: Løvskov – ofte under bøg eller eg.

Sæson: August-september.

Sådan ser den ud: Hatten er 2-12 cm bred, og farven varierer fra gulgrøn til olivengrøn. Stokken er hvid og op til 15 cm høj og 1-2 cm i tykkelsen. Lamellerne er frie og hvide. Lamelsvøbet efterlader en tydelig, bred hudagtig ring på stokken.
Rød fluesvamp - er giftig!
Rød fluesvamp - er giftig!

Rød fluesvamp:

Her vokser den: Løv- og nåleskov.

Sæson: Juli-oktober.

Sådan ser den ud: Har en karakteristisk rød hat på 6-18 cm i diameter, halvkugleformet til hvælvet eller affladet med en glat og fedtet overflade. Hatten er klart rød til orange, med hvide skæl som ligner prikker på hattens overflade. Skællene er rester fra fællessvøbet og sidder derfor løst, og kan falde af.
Lamellerne er helt hvide med hvide sporer. Lamellerne er frie, tætte og hvide.
Almindelig netbladhat - er giftig!
Almindelig netbladhat - er giftig!

Almindelig netbladhat:

Her vokser den: Løv- og nåleskov.

Sæson: September-oktober.

Sådan ser den ud: Varierer i farven fra gullig til rødbrun. Svampen har et glat eller uregelmæssig sprukkent mønster. Hatten er 3-9 cm bred og er udbredt med affladet til nedtrykt midte og nedbøjet rand. tragtformet. Hatranden kan være ujævnt puklet eller indrullet.
Satans rørhat - er giftig!
Satans rørhat - er giftig!

Satans rørhat:

Her vokser den: Løvtræer - især bøg, eg og lind.

Sæson: Juli-oktober.

Sådan ser den ud: Meget stor fastkødet rørsvamp. Hatten har en halvkugle form, til tider med en svag hvælving. Den kan blive 6-30 cm bred. Oversiden af hatten er ru og tør og har en bleg hvidgrålig farve. Enkelte eksemplarer kan dog være lyst læderbrune.

Kilde: Miljøstyrelsen, Naturguide.dk, Svampeguide.dk, fugleognatur.dk


Seneste nyt

fra Nordjylland