Dom til pigebande for overfald

To 17-årige piger fik i dag dom for en voldsepisode tilbage fra januar, hvor de sammen med en 21-årige pige overfaldt to piger på gaden i Aalborg.

To 17-årige piger fra Aalborg fik onsdag en dom på 60 dages betinget fængsel for et overfald på to piger tilbage i januar.

Overfaldet fandt sted på Bispensgade i Aalborg, hvor de to 17-årige piger sammen med en 21-årig pige overfaldt to piger, der kom gående forbi dem. De tre piger slog og sparkede de to ofre og tog den enes mobiltelefon. 
 
De tre piger blev derefter anholdt og sigtet for vold og røveri. Den 21-åriges sag blev udsat, mens de to 17-årige altså fik deres dom onsdag.

De blev udover 60 dages betinget fængsel begge idømt en prøvetid på to år og overdrages til de sociale myndigheder.


Seneste nyt

fra Nordjylland