Dragefestival flytter tættere på Hirtshals

Hirtshals Dragefestival, som afvikles i pinsen, flytter til området "Leret" for at komme tættere på byen.

Hirtshals Dragefestival afvikles i år på "Leret" lige ved Kystvejen.

Det oplyser Hirtshals Turistforening i en pressemeddelelse.

Tidligere har festivalen foregået ved Willemoesvej.

Festivalen foregår fra den 7. til den 8. juni, og der kommer både professionelle drageflyvere og amatører. Alle kan komme og få hjælp til at bygge deres egen drage, eller de kan tage en med.

- Vi håber, at det bliver et festligt skue, og at vi får perfekt dragevejr, siger Laila Zielke ifølge pressemeddelelsen.

Flere nyheder fra TV2 Nord