EBH direktør tiltalt for kursmanipulation

Foto: TV2/Nord

Bagmandspolitiet har rejst tiltale mod den tidligere direktør i EBH Bank, Jens Nielsen. Ifølge anklageskriftet har han begået kursmanipulation af særlig grov beskaffenhed.

Jens Nielsen, tidligere direktør i EBH Bank, er tiltalt for i 2007 at være med til at manipulere med aktiekursen i IT selskabet Trifork. Et selskab han selv var bestyrelsesformand i samtidig med han var direktør i EBH Bank.

Den tidligere direktør har, ifølge Bagmandspolitiet, ladet EBH Bank købe Trifork aktier, så kursen på den måde steg fra 7,2 til over 8.

Kursmanipulationen skulle angiveligt have fundet sted mod årsskiftet 2007/2008. Triforks tidligere administrerende direktør, Jørn Larsen, er ligeledes tiltalt i samme sag.

Flere nyheder fra TV2 Nord