Eftersøgt i kniv-sag har kontaktet politiet

Den 19-årige Martin Møller Knudsen har gennem sin advokat fortalt, at han vil melde sig selv. Bare ikke endnu.

Politiet eftersøgte i går den 19-årige Martin Møller Knudsen, da de mener, at han er gerningsmanden til det knivstikkeri, der fandt sted i Brønderslev forrige weekend. Han har nu kontaktet politiet igennem sin advokat, oplyser DR Nordjylland.

- Han har sagt, at han vil melde sig inden ugens udgang, og vi ser frem til at høre fra ham, fortæller vicepolitiinspektør, Torben Jensen.

Men trods den venlige udmelding vil Nordjyllands Politi dog ikke indstille eftersøgningen af ham.


Seneste nyt

fra Nordjylland