En efterskole skal gøre drenge til mænd

Foto: Pia Stuckert

Efterskoleleder har lavet en linje kun for drenge - den skal tilsyneladende kunne gøre dem til rigtige mænd.

Kvinder og feminine værdier fylder meget i drenges opvækst i

institutioner og skoler.

- Jeg mener, at de mandlige dyder har været yt alt for længe. Lidt provokerende kan man sige, at hvis alle skal sidde ned, når de tisser, glemmer vi til sidst, hvorfor vi stod op, siger forstander Mogend D. Jensen.

Men med en ny linje trækker Horne Efterskole i

den anden retning. På linjen, horneDrengeværelset, skal drengene ud

og prøve kræfter med sig selv, hinanden og naturen. Det bliver et år, hvor eleverne skal finde deres indre viking, når de skal klatre i træer, vinterbade, træne flugtskydning, bygge snehuler og prøve livet som skibums. Og indimellem bliver der også tid til en gamer-weekend foran skærmen.

- Vores samfund stiller store krav til drengene, og derfor er det vigtigt, at de også får rum til at tage hovedet under armen og være DRENGE. Hvis man vil have gutterne i tale må man nogen gange gå ind på deres domæne. Linjen henvender sig til den dreng, der gerne vil have lov til at være dreng uden at skulle kæmpe for retten til det, siger Thomas Boll, der er lærer, idémand og leder af efterskolens nye linje.

Mange af elementerne i den nye linje har været afprøvet som valgfag på skolen med stor succes.

Flere nyheder fra TV2 Nord