Hans Andersen, indehaver af City-Ejendomme Aalborg, og hans byggeleder står i kælderen under en bygning over for det gamle rådhus i Aalborg.

De er trætte af evige byggestop og arkæologregninger, der efter hans mening på forhånd er sat alt for højt. Museets foreslåede pris for en udgravning ender oftest med at blive væsentligt lavere. 

Ifølge entreprenøren bliver de høje budgetter lavet for en sikkerheds skyld, for de er bindende for bygherren.

- Når vi først har godkendt et budget i den størrelse, kan museet jo bare grave ud med teskeer, hvis de vil. Det er helt urimeligt. Vi kan lige så godt skrive under på en million - først som sidst. Det sker i blinde, og vi er tvunget til at skrive under. Ellers kan vi ikke komme videre med byggeriet, siger Hans Andersen.

Overvåget af arkæologer

Det kostede Hans Andersens firma 250.000 kroner, da en arkæolog stod i kælderen og overvågede byggearbejderne, mens de brækkede beton op. Byggeleder Johny Tøttrup forstår det ikke.

- Vi havde fået et budget, som hed arkæologisk arbejde, og der forstår jeg ikke, at arkæologen så bare står i 50 dage og kigger på, at der brækkes beton op. Hvorfor udførte han ikke arkæologarbejde, når nu han var der, siger Johnny Tøttrup.

Hans chef, Hans Andersen har klaget over overvågningen.

- Vi føler jo, at det er en form for politiovervågning, hvor arkæologerne leger politi, når de skal passe deres arbejde. De har ingen hjemmel til at fakturere os for direkte overvågning. Derfor har jeg klaget, siger Hans Andersen.

Nordjyllands Historiske Museum har til gengæld meldt City-Ejendomme til politiet for at have gravet mere end tilladt. Ingen af sagerne er afgjort endnu.

Udgravninger efter fiskeben

Det er ikke den eneste gang, Hans Andersen har haft trælse oplevelser med arkæologers arbejde. Ved det gamle Løveapotek i Algade endte det også med byggestop i flere måneder, da to containerfulde jord skulle undersøges med si og vand. 

- De siede jord og lagde fiskeben frem og tilbage. Der kom ikke nye viden ud af deres arbejde ved den lejlighed -ikke engang en rapport - men vi fik en regning på 80.000 kroner, siger Hans Andersen.

Algade 9 med den kendte bygning, Gavlhuset, endte med at en pris på 8,1 million kroner i arkæologiske udgravninger. Hans Andersen skulle betale de fire millioner. Dertil kommer ventetiden.

- Vi følte os fuldstændig ført bag lyset i den sag. Først skulle det tage fem måneder, sagde de, men det endte med at blive til halvandet år. Det er dybt urimeligt. Den sag har været så dyr og havde desværre også den konsekvens, at lejerne, der skulle være flyttet ind, gik konkurs i mellemtiden, siger Hans Andersen.

Skal værne om historien

Bygherrerne skal dog ikke forvente, at regningerne fra arkæologerne bliver mindre. Direktøren fra Nordjyllands Historiske Museum siger, at han blot henholder sig til kulturstyrelsen og internationale bestemmelser. Og de bestemmelser fastslår, at hvis der er formodning om fortidsminder, så skal der graves efter dem, før en entreprenør kan gå i gang med sit byggeprojekt.

- Jeg kan sagtens forstå de problemer, som bygherren her har, men hele Aalborg midtby er kulturarvsareal med fire meter kulturlag over det hele. Her gælder nogle internationale konventioner, og som arkæolog må jeg sige, at vi jo ikke kan grave hvad som helst væk, siger Lars Nørbach, museumsdirektør på Nordjyllands Historiske Museum.

Han erkender, at der bliver gravet rigtigt meget i byerne, men der er ifølge ham ingen vej udenom.

- Det skal vi jo for at få ny viden om vores fortid. Hvis vi graver fortiden væk, hvor var man så henne i byer som Rom, Aarhus og København og andre steder, hvor man har en historie? Den historie synes jeg også vi skulle være stolte af her i Aalborg, siger Lars Nørbach.