Er Aalborg tilgængelig for alle?

 Er Aalborg tilgængelig for alle?

Handicaprådet i Aalborg kommune inviterede i dag politikere og embedsmænd, til selv at prøve hvordan det er at være handicappet i Aalborg.

- Den største overraskelse for mig, var hvor meget alt det vejarbejdet der er i byen gør det svært for mig at komme rundt, siger Thomas Kastrup-Larsen (Soc.dem.) til TV2/NORD, efter han havde prøvet at køre en tur i en kørestol i midtbyen i Aalborg.

De professionelle kørestols brugere var glade for, endelig at få en chance for at vise politikere og embedsmænd, hvordan det egentlig er at komme rundt i byen.

- Når man ikke har et handicap kan man jo ikke vide hvor svært det er. Det ser jo nemt ud når jeg kører, men jeg har jo også siddet i kørestol i 25 år, siger Aase Kvolbæk til TV2/NORD.

Cityforeningen i Aalborg og Handicaprådet er i øjeblikket i gang med en mærkningsordning som skal vise den handicappede i hvor høj grad en butik er handicapvenlig.


Seneste nyt

fra Nordjylland