Fængselsfunktionærer overfaldet

To fængselsfunktionærer er kørt på skadestuen med knubs efter, at de onsdag aften blev overfaldet af en indsat.

Det var i forbindelse med kontakt til en varetægtsfænglet mand på 21 år at tumulten opstod.

Det lykkedes tilsidst de to funktionærer at pasificere den indsatte og alarmere politiet.

Den 21-årige er nu kørt til Aalborg Arrest og politiet skal tage stilling til om han skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen. Torsdag morgen er det stadig uvist om manden skal i grundlovsforhør, da han i forvejen sidder i varetægt. Det oplyser vagtchef Per Vagn.

De to funktionærer var ifølge vagtschefen ved Nordjyllands Politi noget forslåede efter episoden.


Seneste nyt

fra Nordjylland