Fængslet for forsøg på knivstik

En mand er foreløbigt varetægtsfængslet i tre uger, sigtet for at ville have stukket to mænd ned i Hjørring søndag morgen.

Ifølge TV2/Nords oplysninger mødtes de tre på grund af nogle uoverensstemmelser. Under skænderiet ser de to mænd, at den tredje har en kniv med.

Politiet mener at manden har haft til hensigt at stikke med kniven, hvorfor manden mandag var i et lukket grundlovsforhør, hvor han altså blev varetægtsfængslet i tre uger.

Politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi i Hjørring oplyser, at manden har kæret varetægtsfængslingen.

Flere nyheder fra TV2 Nord