Færgeselskaber aflyser afgange

Blæsevejr rammer endnu engang Nordjylland, og det får nu flere færgeselskaber til af aflyse deres afgange eller melde om forsinkelser.

Storm og blæst er over os i det nordjyske, og det får flere færgeselskaber til af aflyse deres afgange eller melde om forsinkelser. Det drejer sig om Stena Line og Fjordline.

Her kan du få et overblik over aflysninger og ændringer: 

Fjordline:

Onsdag sejler ruten Langesund-Hirtshals som normal til klokken 14.30, vil sejle til Frederikshavn i stedet for Hirtshals med en cirka ankomsttid klokken 20.00-20.30 i aften.

Af den grund vil afgangen Hirtshals-Risavika blive forsinket, da afrejsen bliver fra Frederikshavn. Skibet sejler ikke til Bergen. Ankomst til Risavika vil være torsdag eftermiddag.

Gæster med bil skal køre direkte til Frederikshavn. Gående gæster skal møde op på Hirtshals Terminal. Senest fremmøde er klokken 19.00 i Hirtshals.

Gæsterne bliver samlet kørt i bus til Frederikshavn. Bussen kører klokken 19.05.

Stena Line:

Frederikshavn-Oslo-afgangen klokken 09.15 er aflyst.

På ruten kan Stena Saga ikke komme i havn til planmæssig ankomst i Frederikshavn, og returnerer derfor i stedet til Oslo.

Color Line har endnu ikke aflyst nogle afgange. 

Du kan opdatere dig om færgeafgangene på FjordlineStena Line og Color Lines respektive hjemmeside. 


Seneste nyt

fra Nordjylland