Færre syge i Brønderslev Kommune

 Færre syge i Brønderslev Kommune

Den gængse historie er, at sygefraværet på de offentlige arbejdspladser kun går en vej: Op ad. Men i Brønderslev Kommune er det ved en målrettet indsats lykkes at vende udviklingen, så sygefraværet nu falder.  

Det er i alle områder af den kommunale organisation, at sygefraværet er faldet.
I 2009 var sygefraværet 5,95 % gennemsnitligt.
I 2010 er det tal faldet til 5,29%.
Viceborgmester Arne M. Jensen glæder sig over faldet:
- Byrådet vedtog jo netop i forbindelse med sidste års budget, at sygefraværet skulle nedbringes. I et samarbejde mellem medarbejdere og ledere er det så lykkes. Jeg tror, at en af grundene til faldet er, at vi nu er blevet hurtigere til at gribe fat i medarbejdere, der måske ikke trives. 
 

Arne M. Jensen mener dog, at der stadig er mulighed for at få sygefraværet endnu længere ned, men han erkender, at sparerunder kan gøre det vanskeligt:
- Vores medarbejdere er jo 'til eksamen' hvert år, når budgettet skal lægges. Og siden kommunesammenlægningen har den stramme økonomi gjort, at vi må skære og skære. Det kan da helt sikkert gå ud over arbejdsmiljøet. Man skal jo rende stærkere, man bliver måske usikker på sin jobsituation, og så skal man jo også tit håndtere utilfredse brugere. Derfor er det behov for, at vi fortsat holder tæt øje med arbejdsmiljøet i kommunen.


Seneste nyt

fra Nordjylland