Fire påhængsmotorer stjålet i Rønbjerg - igen

 Fire påhængsmotorer stjålet i Rønbjerg - igen

Endnu et veludført tyveri af påhængsmotorer i Rønbjerg Havn.

Natten mellem onsdag og torsdag forsvandt fire motorer fra både i Rønbjerg Havn, det oplyser Nordjyllands Politi i Løgstør. Tyvene vidste, hvad de havde med at gøre, og slæbte bådene over til ophængsstedet, hvor de afmonterede motorerne. Det er anden gang på en måned, at der forsvinder motorer fra Rønbjerg, og det har længe været et problem mange steder i regionen.

De fire motorer er af forskellig størrelse. Det drejer sig blandt andet om to Suzuki motorer, den ene med fire hestekræfter, den anden med 115.
Værdien af motorerne gøres som regel op med 1000 kroner per hestekraft.


Seneste nyt

fra Nordjylland