Fire sommerhusbrande i Hvalpsund

En 16-årig mand fra en institution i Farsø er anholdt for brandstiftelse.

Politiet blev kaldt ud til den første brand i Hvalpsund ved 16-tiden tirsdag eftermiddag. Her så de den unge mand stikke af, og så gik jagten ind på brandstifteren.

Det lykkedes imidlertid den 16-årige at sætte ild til tre andre sommerhuse, før han blev pågrebet. Han blev anholdt og fremstilles i grundlovsforhør i morgen.

Politiet melder, at der ikke er sket større materielle skader på de fire sommerhuse.


Seneste nyt

fra Nordjylland