TV2 Nord

Fisker fra Hanstholm frygter Brexit

02:37

Storbritaniens EU nej kan blive dyrt for nordjyske fiskere

En strid om fiskerikvoter i britisk farvand kan ende hos de europæiske domstole. Det kan få konsekvenser for fiskeriet i Nordjylland og resten af Danmark.

Nordjysk fiskeri kan være i fare efter Storbritanniens farvel til EU. Omkring 40 procent af al indtjeningen i dansk fiskeri kommer fra fiskeri i britisk farvand, som har været muligt gennem kvoteaftaler. Men nu vil briterne have farvandet for sig selv, og det får fiskere fra Hanstholm til at frygte fremtiden.

Rasmus Hald er fisker i Hanstholm, han sejler mange ture i det britiske farvande, hvor 50 procent af fiskeriet har foregået de seneste to år. 

- Det er fuldstændig uoverskueligt, hvad der sker hvis ikke vi får adgang, siger Rasmus hald. 

I dag er det muligt for alle EU lande at fiske frit, hvis de har en fiskekvote. Lukker briterne derimod af kan 40 procent af det danske fiskeri være i fare, for det kommer nemlig fra det britiske territorium. 

En af årsagerne til at de britiske fiskere ønsker at lukke af, er dårlige fangster. Men Rasmus Hald kan ikke se problemet. 

- De har været gode til at sige, at alting er EU's skyld, hvor de samme EU-regler har kunnet virke i Danmark og Tyskland og mange andre lande, siger Rasmus Hald. 

Hvis der bliver lukket helt af til de britiske farvande er det slut med fyldte fiskehaller for fiskeren Rasmus Hald. 

- Vi kan i hvertfald ikke forstætte med det fiskeri, vi gør nu, hvis ikke vi har adgang til britisk område, siger han. 

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto