Fjernvarme som sponsor for håndbold

 Fjernvarme som sponsor for håndbold

Aalborg DH og Aalborg Håndbold får Aalborg kommunale fjernvarmeforsyning som sponsor. Aftaler giver hver af håndboldklubberne 250.000 kroner næste år.

Et flertal i byrådets forsyningsudvalg har i dag besluttet at bruge en halv million kroner på at skaffe nye fjernvarmekunder gennem reklamer i de to håndboldklubber. Pengene deles ligeligt mellem de to klubber og aftalen løber i foreløbig et år. Det skriver DR Nordjylland.

Det konservative medlem af udvalget, Vibeke Gamst, stemte som den eneste imod reklame-aftalen.

- Det er meget svært at få øje på Fjernvarmeforsyningens interesse i en sådan markedsføring,.Målgruppen er professionelle developere, arkitekter og entreprenører. Om de vælger tilslutning til fjernvarme eller en anden energikilde skyldes ikke, at de får oplysninger om fordelene ved fjernvarme garneret med en håndboldkamp, siger hun til radioen.


Seneste nyt

fra Nordjylland