Varmede frosne vandrør op: Der skulle 16 folk til at slukke ilden

00:30

Hele to gange torsdag måtte Nordjyllands Beredskab rykke ud til brande, der var startet, fordi man med varme havde forsøgt at tø frosne vandrør op

Foto: Mick Knive Anderson

Foto: Mick Knive Anderson

Foto: Mick Knive Anderson

1 af 4

En brandslukning har været i gang i godt tre timer, og beredskabet kæmper stadig i både frost og vind med at få ordentligt tag på flammerne.

Torsdag formiddag klokken 8.08 rykkede Nordjyllands Beredskab ud til et stuehus i Nørhalne. 

Her blev 16 mand sendt ud for at slukke en brand i en firlænget gård. Gårdens ejer havde forsøgt selv at varme et frossent vandrør op.

- De har forsøgt at varme røret op med en varmepistol, der så har fået fat i isoleringen som har antændt branden, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi. 

Branden nåede at brede sig til tagkonstruktion og etageadskillelsen og den del af gården, hvor branden startede, er delvist nedbrændt. 

- Stuehuset står ikke til at redde, siger beredskabschef Niels Nygaard. 

Læs også Sådan varmer du dine frosne vandrør op – uden at futte huset af

Hverken personer eller dyr er kommet til skade i branden, men brandslukningen har taget over tre timer, og det tærer på kræfterne i kulden. 

- Vi har været i gang i et par timer og er meget udfordret med vandet af frost og vind, siger Niels Nygaard.

- Vi har tre slukningstog med og har også tilkaldt yderligere forstærkninger, der skal hjælpe os med luft på grund af røgen, slutter han. 

Udover branden i Nørhalne blev Nordjyllands Beredskab klokken 9.26 kaldt ud til en brand i Syvsten. Her var der endnu en, der havde forsøgt at varme sine frosne vandrør op med en varmepistol, hvor varmepistolen fik fat i isoleringen bag røret. Man fik dog stoppet branden i tide, så den ikke nåede at udvikle sig, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi Poul Fastergaard. 

Læs også Se billederne: Vandskade lukker jobcenter

Flere nyheder fra TV2 Nord