Flere tricktyverier i Nordjylland

Antallet af anmeldelser om tricktyveri i Nordjylland er steget markant de sidste fire år.

Flere og flere bliver frastjålet penge og smykker ved såkaldte tricktyverier i Nordjylland. Antallet af anmeldelser om tricktyveri er på fire år gået fra seks til 37. Det skriver Nordjyske.

Et tricktyveri foregår ofte ved, at en tyv lyver sig ind i hjemmet ved at udgive sig for at være håndværker eller hjemmeplejer. Det er ofte hos ældre mennesker, at tricktyvene slår til.

- Det er en kedelig tendens, siger politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Stig Lundbo, til Nordjyske.

Nordjyllands Politi har indført en ny praksis ved tricktyverier. Alle anmeldelser om trick-tyverier skal omkring vagtchefen, der skal tage stilling til, om politiet skal ud og søge efter DNA-spor på anmeldelsesstedet.


Seneste nyt

fra Nordjylland