Fokus på alkoholkultur

Nyt forskningsprojekt ved Aalborg Sygehus

Lige siden Holberg stillede spørgsmålet "Hvorfor drikker Jeppe?" har forbruget af alkohol i Danmark været i søgelyset.

Nu skal et nyt forskningsprojekt ved Aalborg Sygehus sætte dansk alkoholkultur under nyt perspektiv, ved også at kortlægge hvornår Jeppe drikker.

Det er sygeplejerske ved Aalborg Sygehus, Mette Grønkjær, der er i gang med et ph.d.-projekt, som skal kaste lys over den danske alkoholkultur. Målet er, at få tegnet et mere nuanceret billede af de kulturelle aspekter omkring alkoholforbrug ved blandt andet at se på, hvem der drikker, og i hvilke sammenhænge det sker.

- Alkoholbrug er dybt integreret i den danske kultur og livsstil for både unge og voksne. Dette stiller store krav til den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, udtaler Mette Grønkjær.

- Hvis vi skal handle målrettet og sundhedsfremmende, er det ikke nok at vide, om folk drikker for meget. Det er mindst lige så vigtigt at vide noget om de vilkår, folk forbruger alkohol under.

Flere nyheder fra TV2 Nord