Det er pædagogerne i Mariagerfjord Kommune, som har valgt ikke at dukke op i skolefritidsordningerne. I stedet har de taget de røde flag på nakken er og gået til fagligt møde
Skole- og fritidsordningspersonalet (SFO) er utilfredse med at der skal spares 25 fuldtidsstillinger væk.
Derfor må forældrene finde alternative pasningsmuligheder til børnene i Mariagerfjord Kommune.
Formanden for BUPL i Nordjylland - dvs. pædagogerne - siger til TV2/NORD:
- Jeg har forsøgt at overtale pædagogerne til at gå i arbejde igen, men det er ikke lykkedes, og jeg kan ikke sige, hvornår de igen vælger at genoptage arbejdet, siger Birgit Elgaard, der er frustreret over holdningen i Mariagerfjord Kommune.
Nordjyllands Politi i Hobro har ikke fået nogen henvendelser fra pædagogerne om at de vil gå på gaden for at demonstrere. Derfor er der næppe tale om nogen generalstrejke fra pædagogernes side.