Foreningen Grønlandske børn modtager håndsrækning fra Nordjylland

En check på 85.908,- kr. bliver i dag overrakt til Foreningen Grønlandske Børn, efter. Nordjyderne har nemlig valgt foreningen modtager af AAB´s pris Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Det er en stolt teamleder i Foreningen Grønlandske Børn, der tirsdag modtager checken på 85.908,- kr. på vegne af grønlandske børn i Nordjylland.

- Vi er jo en organisation, der arbejder både i Grønland og i Danmark, men ikke mindst i Nordjylland har vi arbejdet hårdt for at styrke mulighederne for de grønlandske børn, der bor her i regionen. Og det er også dem, der får glæde af håndsrækningen. Denne sommer tager vi nemlig til Qasigiannguit i Nordgrønland med en gruppe børn, der er anbragt i Aalborg Kommune, fortæller Jeppe Bülow Nielsen. 

Foreningen Grønlandske Børn modtog i dag 86.000 kroner fra Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Børnene, der skal afsted, er fra projektet SISI. Disse børn er en særligt udsat gruppe i Danmark, nemlig grønlandske børn anbragt uden for eget hjem i danske plejefamilier eller på institution.

SISI er grønlandsk og betyder ”hule”, og projektets fornemmeste opgave er at give disse børn et frirum, hvor de får lov til at udforske deres grønlandske baggrund og samtidig hjælpe dem med at forstå og acceptere, at de er anbragt.

Fakta om Foreningen Grønlandske Børn:

  • Foreningen Grønlandske Børn er en politisk uafhængig NGO, der arbejder for at sikre, at alle grønlandske børn og unge bosiddende i enten Grønland eller Danmark, får en tryg barndom som grundlag for et godt voksenliv. 
  • Foreningen har eksisteret siden 1924 og har Hendes Majestæt dronning Margrethe 2. som protektor. Aalborg er den by i både Grønland og Danmark, hvor foreningen har flest aktiviteter.

Seneste nyt

fra Nordjylland