Formand forlader Hanstholm Havn

Tirsdag blev Hanstholm Havns millionudvidelse godkendt af kommunalbestyrelsen i Thisted, og onsdag skal havnen have ny bestyrelsesformand

Politikerne i Thisted Kommune blevet enige om at investere flere hundrede millioner kroner i en længe ventet udvidelse af Hanstholm Havn. Men midt i glæden har havnens bestyrelse fået flere udfordringer at tænke på - der er nemlig kommet nye folk på både formands- og direktørposten.

Et enigt byråd i Thisted har onsdag besluttet at stille garanti for de 450 millioner kroner sm den længe planlagte udvidelse af havnen vil koste, men det bliver nye folk der skal stå i spidsen for projektet.

For tirsdag sagde formanden stop - Martin Vestergaard er blevet bedt om at træde tilbage af den virksomhed han er medejer af, fordi den står til at blive overtaget af COWI.

-Det har jeg det rigtig skidt med. Jeg synes jo, at vi er nået gennem første halvleg og der er faktisk en anden halvleg, der handler om at få den her havneudvidelse til at blive virkelighed nu. Vi har alle forudsætningerne, vi har økonomien til det, og vi har fået ryddet op, siger Martin Vestergaard, afgående bestyrelsesformand, Hanstholm Havn.

Fratrædelsen kom ikke som den helt store overraskelse for de lokale.

-Det er vi godt nok vandt til. Det er ikke så sjælden, der bliver skiftet ud i ledelsen, siger Konrad Kristensen, pensioneret fisker fra Hanstholm.

Nu er Niels Clementsen så udnævnt som den fjerde i direktørstolen på under to år. Han kommer fra en chefstilling i Grønland.

-Med det, vi kender til den nye kandidat, der ser vi, at han er en dygtig direktør i forhold til de udfordringer, vi står over for, siger Lene Kjeldgaard Jensen.

Hanstholm blev også lovet en havneudvidelse i 2013, men det fik en regnefejl på flere hundrede millioner kroner sat en stopper for. Men borgmesteren ser ikke at rokaderne kan få betydning for byggeplanerne

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi mister en vigtig brik. Men de kompetencer, de erfaringer og den administration. De er der stadigvæk.

Lene Kjeldgaard overtager selv formandsposten på havnen indtil en løsning er på plads.


Seneste nyt

fra Nordjylland