Fortuna fik storsejr på hjemmebane

00:35

1 af 2

Fortuna Hjørring vandt i dag 5-0 hjemme mod Skovbakken.

Fortuna Hjørring er fortsat på førstepladsen i 3F Ligaen, efter at holdet i dag udraderede Skovbakken hjemme på Hjørring Stadion.

Karoline Smidt scorede kampens første mål efter bare et enkelt minuts spil, og derefter stod der Fortuna på det hele.

Sofie Junge udbyggede føringen med et hovedstødsmål, og kort før pausen udbyggede Karoline Smidt føringen med et flot langskudsmål.

Landsholdsangriberen Nadia Nadim øgede til 4-0 på et straffespark, som blev begået af Skovbakkens Line Godrum. Hun stoppede bolden på målstregen med hånden, og dommeren pegede på pletten og gav derefter Skovbakken-spilleren det røde kort.

Med scoringen til 5-0 blev Sofie Junge ligesom KAroline Smidt dobbelt målscorer for Hjørring.

Guldrivalerne fra Brøndby vandt samtidig over OB, så der er lagt op til et spændende opgør mellem de to tophold i den kommende runde.

Flere nyheder fra TV2 Nord