Forvaltningschef omkommet i ulykke

 Forvaltningschef omkommet i ulykke

Det var den tidligere forvaltningschef Freddy Nederby fra Vesthimmerlands Kommune, der i går omkom i en trafikulykke ved Aalestrup.

Det var den 64-årige Freddy Nederby, der i går omkom ved en trafikulykke på Testrupvej ved Aalestrup.

På grund af det glatte føre gled hans bil gled over i den modsatte vejbane, og stødte frontalt sammen med en minibus. Freddy Nederby blev bragt til Aalborg Sygehus, hvor han blev erklæret død. Også hans hustru fik svære kvæstelser under ulykken, men hun er udenfor livsfare.

Freddy Nederby Kristensen var chef for børne- og skoleforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune fra 1996.  Efter kommunesammenlægningen blev han forvaltningschef i Vesthimmerlands Kommune.

- Vi har mistet en stor kapacitet i Vesthimmerland. Freddy Nederby var et dybt engageret menneske, som havde en fantastisk evne til at forene arbejde og fritid på en positiv måde. Han var drivkraft i mange henseender - ikke mindst når det gjaldt kulturlivet og arbejdet med børn og unge i Vesthimmerland, udtaler Vesthimmerlands Kommunes borgmester Knud Kristensen i en pressemeddelelse.

Kommunaldirektør for Vesthimmerlands Kommune, Mogens Kristensen, skriver i en pressemeddelelse:

- Han var et rigtigt fint menneske og en kompetent leder med hjertet på rette sted. Han havde fortjent sit otium. Vi er mange, der vil savne ham.
 


Seneste nyt

fra Nordjylland