Frank Hvam leger klovn på Nibe Festival

Det er lykkedes for folkene bag Nibe Festivalen at få et af Danmarks mest kendte "kærestepar" til at præsentere programmet på festivalen

Det er ikke mindre end et scoop. Sådan betegner de det på Nibe Festivalen, at det er lykkedes, at få Frank Hvam og Mia Lyhne, der begge er hovedrolleindehavere i Zulu-serien Klovn, til at komme til Nibe.

På festivalens to sidste dage - altså fredag og lørdag - skal de to hotte personligheder "kæde" programmet på Blå Scene sammen.

- Herligt, at Mia Lyhne og Frank Hvam har valgt, at bruge deres weekend på årets Nibe Festival. De er jo højaktuelle, og de er næsten befriende pinlige og folkelige. Frank og Mia har oven i købet hvisket os i ørerne, at vi godt kan regne med masser af "klovnerier", lyder det fra folkene bag Nibe Festivalen.

Nibe Festivalen strækker sig fra 4. til 7. juli.

Flere nyheder fra TV2 Nord