Frederikshavns assistenttræner forlader posten

Foto: Christian Henriksen

Bare to dage efter Frederikshavn White Hawks meddelte, at cheftræner Mario Simoni stopper i klubben, lyder meldingen nu, at også assistenttræner Markus Karlsson forlader Nordjylland.

Efter tre års virke i White Hawks og Frederikshavn Ishockey Klub, drager Markus Karlsson hjem til Sverige.

Markus er blevet tilbudt et  cheftrænerjob i hans moderklub Färjestad, hvor han skal have ansvaret for Färjestads U20 elite hold gennem de næste tre år.

- Det er en af Sveriges mest anerkendte klubber, med et stort ungdomsarbejde og en flot årrække i SHL. Det er et stort step op i Markus trænerkarriere, som vil gavne ham på længere sigt, og i en alder af kun 29 år, er det samtidig en stor anerkendelse af hans virke hos os, skriver Frederikshavn White Hawks i en pressemeddelse.

Klubben takker samtidig Markus Karlsson for gennem de tre år i White Hawks og FIK at have ydet et fantastisk stykke arbejde. 

Læs også White Hawks vil have ny træner klar i løbet af fire uger

Læs også Efter skuffende sæson: White Hawks forlænger ikke med træner

Flere nyheder fra TV2 Nord