Frygt for børnelokker

Ukendt mand kontaktede børnene i institution i Jerslev

En børnelokker er på spil ved børnehaven i Samsøgade i Jerslev. Politiet fik torsdag anmeldelse om, at en mand i tre tilfælde har forsøgt at lokke børn på tre-fem år hjem til sig.

Manden har stået uden for hegnet på børnehavens bagside, og har kaldt på drenge, og spurgt, om de ikke ville med ham hjem, hvor han havde legetøj. Ingen af børnene fulgte dog mandens tilbud.

Han beskrives som skaldet, og han er mørk i huden. Ifølge børnene var han i soldaterbukser, skriver Nordjyske.dk.

Flere nyheder fra TV2 Nord