Fuld nordmand i fjorden

En 19-årig nordmand kan se frem til en større bøde efter, at han i beruset tilstand i nat tog sig en svømmetur i fjorden ved Aalborg.

Flere vidner alarmerede politiet kort før midnat, fordi de hørte råb om hjælp fra vandet.

Nordjyllands Politi sendte bud efter redningshelikopteren, som fandt den unge nordmand godt 50 meter ude i fjorden fra Havnefronten i Aalborg.

Det viste sig, at den 19-årige selv var sprunget i vandet og slet ikke var intereseret i at blive reddet. Det blev han nu alligevel og derefter kørt på sygehuset til undersøgelser.

Nordmanden sover nu rusen ud i detentionen på politigården, og når han vågner kan han se frem til at gå derfra med en større bøde i hånden, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Henrik Beck.


Seneste nyt

fra Nordjylland